Time management: kunsten at bruge sin tid bedst

Time management: kunsten at bruge sin tid bedst 2018-08-06T10:02:03+00:00

Kl. er 8.55 og der er landet en ordentlig stak mails siden jeg lukkede ned i går. Snakken med en kollega, der bare skulle tage 5 minutter, tog en halv time, og kastede i øvrigt en haster af sig… Og selvom jeg siden i mandags har planlagt at i dag SKAL jeg planlægge næste møde i Copenhagen fintech og DI’s Fintech panels – så bliver det meste af min tid hijacket af en pressesag, der skal leveres input til.

Måske lyder det bekendt? Og måske lyder det ikke som om jeg praktiserer time management?

Men det gør jeg faktisk – altså praktiserer time management – eller måske nærmere opgave management! Og fordi mit job (heldigvis) indebærer ret meget uforudset, ret mange relationer, og ret mange opgaver der er svære at sætte tid på, så har jeg brugt ret lang tid på at lande, både et format og omfang, der passer mig og min opgaveportefølje. Men her er, hvad jeg gør:

Jeg bruger platformen Canvasplanner, som en anden skøn dansk startup står bag. Det har et helt simpelt “canvas” med tre kolonner: dagens must-do (ideelt set max 2-3), ugens opgaver og alle opgaver. Alle opgaver er der, hvor alle nye opgaver, jeg ikke løser med det samme, smides ind. Jeg forsøger at opdatere hver mandag og hver morgen, og justerer ellers ved behov.

Resultat: jeg taber ikke bolde, og når (næsten) altid mine must-does. Også fordi jeg forsøger at booke min outlook-kalender med opgavetid svarende til mine must-does.

Sideeffekt: det er ret gennemsigtigt for mine co-workers, hvad jeg laver og hvorfor. Jeg har oftest mulighed for at lave en prioritering frem for en rygradsvurdering på, hvilken opgave der er next in line.

Canvasplanner.com giver bedst mening, hvis en hel ledelse eller team bruger det, også til mødeplanlægning og afvikling – men fungerer i den grad også for mig!

Glædelig produktiv dag!

Skrevet af Anja Skadkær, konsulent, Dansk Industri

Dansk industri

Dansk Industri er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer godt 10.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser – både lokalt og globalt ved hjælp af hundredvis af aktive medlemmers opbakning og engagement.

www.danskindustri.dk