3 konkrete tiltag til at øge din basket-size

I dette indlæg giver jeg dig mine bedste tips, til at hæve din gennemsnitlige basket-size på din webshop. Det er alle sammen tiltag som vi har lavet på vores webshop watery.dk. Det har været medvirkende til, at vi, over det seneste år, har hævet den gennemsnitlige basket-size med 22%.

Jeg viser dig eksemplerne helt konkret med billeder på hvordan de er implementeret på Watery.dk. Så må du selv vurdere, hvilke af dem der også ville fungere for din egen webshop.

1: Tilføj oplagte supplerende produkter i forbindelse med købsknappen

Basket-size 1

Dette er det éne tiltag, der har givet den allerstørste stigning i basket-size samt antallet af produkter pr. køb. Simpelthen fordi det er en no-brainer – og god service overfor kunden.
Her er vi f.eks. på et par svømmebriller, som i forbindelse med købs-knappen bliver anbefalet også at tilføje anti-dug spray, en ekstra elastik og noget shampoo. Disse tre produkter kunne vi fra tidl. ordre se at de ofte blev købt sammen med svømmebriller som disse.

Dermed er det altså også produkter, som de fleste kunder alligevel ville have ledt rundt på hjemmesiden for at finde. Men her serverer vi produkterne for dem på et sølvfad. Så kan de nemt checke dem af, så de også lægges i kurven.


Det vigtige i implementeringen er her:

  • Man ikke sætter de samme 3-4 produkter som ”anbefalet sammen med” på tværs af alle produkter. Men tilgengæld bruger lidt tid på at se på den eksisterende data med hvilke produkter der oftest købes sammen. Derefter tilpasses produkterne der vises ved hinanden.
  • Vi bruger teksten ”Watery anbefaler sammen med” for at fortælle kunden at det ikke er nogle tilfældige produkter vi har liggende her. Samtidig viser det vores ekspertise at vi allerede har fundet de produkter, som kunden også ville have
  • At de anbefalede produkter ikke har for høj værdi ift. det oprindelige produkt. Her koster brillen 329 kr. og de tilhørende produkter kun ca. 60 kr. – dermed er det et ”let” ekstra køb for kunden at tage

2: Anvender de rigtige anbefalingsslidere

Basket-size 2

Jeg har gennem årene været rundt hos forskellige udbydere af sådan noget ”product-recommendations” software og er altså nu endt hos Clerk med stor tilfredshed.

Det smarte med disse anbefalings-slidere, i lighed med tip 1, er jo at vi giver kunden nem mulighed for at finde lige præcis det han/hun søger af produkter. Plus vi fortælle hvad andre kunder har købt sammen med det produkt kunden kigger på lige nu

Jeg ser derfor disse slidere som et musthave på produktsiden.

Nederst på produktsiden ligger disse to slidere, som er dem der fungerer bedst for os:
– Gode alternative til dette produkt
– Andre kunder købte sammen med

Udover på produktsiden, så er vi også kommet frem til at disse slidere på tværs af Watery fungerer bedst:
– Mest købte slider øverst oppe på kategorisiden
– Produkter der koster under 100 kr. som et ”nemt” mersalg i kurven

3: Strategisk brug af sleeknotes

Basket-size3

Jeg har altid elsket popups til at drive salg – måske også lidt for meget til tider ifølge vores kunder. Men man kan bare ikke komme udenom at de er super velskabte til at drive opmærksomhed mod noget bestemt.
Derfor har vi blandt andet lavet nogle tilpassede popups lavet i Sleeknote. Her giver vi rabat på bestemte produktgrupper alt afhængig af hvad de har i kurven. De kan også sagtens laves i andre systemer tænker jeg.

Herover er det et eksempel med at kunden KUN har puttet et par svømmebriller i kurven. Men vi vil også gerne have kunden til at overveje vores anti-dug spray og etui. Derfor har vi lavet ovenstående popup til at komme op så snart kurven er åben. Plus de har produkter fra kategorien svømmebriller i kurven og IKKE de to produkter vi anbefaler.

Et andet eksempel er at kunden f.eks. har tilføjet en badedragt til kurven, men for kunden vil det måske også give mening at købe et par svømmebriller i samme omgang. Derfor har vi lavet denne popup, som kommer op når en badedragt er tilføjet til kurven, men ikke svømmebriller.

For at gøre incitamentet større har vi tilføjet en eksklusiv rabat – det virker helt fantastisk.

Så nåede vi i mål med de tre konkrete tips. Jeg håber det gav nogle nye ideer til hvordan du selv kan øge din gennemsnitlige basket-size. Det er i hvert fald noget der er værd at arbejde en del med.

Om Daniel Johannesen, gæsteblogger:
Daniel er indehaver af webshoppen Watery.dk , der sælger bla. svømmeveste og badetøj

Her kan du læse mere om Yourpays betalingsløsninger.