Den nemme løsning, når det gælder betalinger

Jeg ser det alt for tit….. Betalingsløsninger som gør det nemt for virksomhederne og slutkunderne, der skal købe noget. Enten i en shop eller fysisk i butikken. Uanset hvor og hvordan, så har nogen tænkt over, at det skal være nemt for virksomheden og nemt for slutkunden. Friktionsløst og nemt i købssituationen, så begreber som ”abandoned carts” og ”basket size” fungerer ordentligt. På godt dansk betyder det, at det skal være nemt for dig, som forbruger, at købe noget f.eks. online. Altså, den nemme løsning.

Den glemte bogholder

Men hvad med mig!!!! Som bogholder sidder jeg ofte i ”!#”!#¤§!” til halsen. For der er ingen, som har tænkt over, hvordan det i sidste ende skal skrues sammen i bogholderiet, når alle de dejlige penge rammer banken. Det kan være ting som f.eks.

  • Fakturaer, som skal udlignes og markeres som betalt
  • Gebyrer, som skal konteres korrekt
  • Abonnementsordninger, som skal opkræves

Listen er lang, og en ting er helt sikker; hvis ikke hele værdikæden bliver tænkt igennem, så ender en potentiel besparelse, i forhold til indløsningsaftaler og gebyrer, med at blive ædt op i intern adminstration og mistet overblik.

Den nemme løsning

Forskellige scenarier

Som sagt, så er der flere områder, hvor betalingsløsninger er en god idé. Det kan f.eks. være

  • Opkrævning via faktura
  • Abonnementsopkrævninger
  • Webshopbetalinger


Uanset hvad du vælger, så er en af danskernes foretrukne betalingsvåben ofte kreditkortet. Derfor bliver det utrolig relevant at sikre sig, at løsningerne passer sammen med din forretning HELE vejen rundt.

Fakturaopkrævning

Det er ikke altid, at man kan slippe afsted med at kræve betaling af sine faktura via kreditkort, men jeg synes bestemt, at kunderne selv skal have valgmuligheden. Om det så er via kreditkort, mobilepay eller noget helt tredje, må være op til den enkelte. Men jeg synes, at det, som ved webshoppen, bør være så friktionsløst og nemt som muligt at få lov til at betale sin regning. Samtidig synes jeg, at det selvfølgelig skal være godt integreret med dit økonomisystem, så jeg, som bogholder, ikke behøver at løfte en finger.

Abonnementsopkrævninger

Det er et helt kapitel, eller måske en roman, for sig. Alt efter hvor komplekse dine abonnementer kan skrues sammen, så er alene den del den rene raketvidenskab. Men hvis vi nu forestiller os, at den del er nem. Så kommer næste skridt: at få kunderne til at betale på en nem måde. Og alt efter hvad du sælger, kan det jo være, at det nemmeste er kreditkortbetaling. Dog oplever jeg ofte, at det er B2B produkter, hvor prisen er forholdsvis høj. Så er det simpelthen ikke muligt at kræve betaling via kreditkort. Men det er ofte forsøget værd. Såfremt det ikke er muligt, ønsker jeg blot, at du sørger for, at det hele spiller ordentlig sammen med dit bogholderi ,så du ved hvem der har betalt, og hvem der skal have sendt en faktura. Den nemme løsning er ikke altid den bedste.

Webshopbetalinger

Igen et område som kan løses på virkelig mange måder. Men uanset hvordan du løser det, så er samspillet med dit bogholderi helt essentielt. For hvis ikke dit salg, betalinger og bogføring hænger godt sammen, så ender det hele med at blive en stor rævekage, som godt kan blive ret umulig at løse. Så sørg for fra starten at alliere dig med betalingsløsninger, integratorer og bogholdere, som har erfaring med webshops, så du er sikker på, at det hele bliver løst så let og elegant, og dermed så billigt, som muligt. For der er i sidste ende kun én til at betale for hele gildet…. Og det er DIG.

Held og lykke derude

Frederik Sandgrav
Om Frederik Sandgrav, gæsteblogger;
Frederik ejer og driver bogholdervirksomheden Sandgrav Solutions

Her kan du læse om Yourpays bogholdervenlige abonnementsbetaling.

Læs mere her om Yourpays betalingsgateway

Læs mere om Yourpays integrationer til regnskabsprogrammer her.