Placér dit indhold fhgfvhbher

Et stærkt og innovativt partnerskab med Dinero

Det skal være smartere og hurtigere at få sin betaling hjem fra kunderne. Cirka sådan lød tanken bag samarbejdet mellem Dinero og Yourpay.  

Branchen for regnskabssystemer har været inde i en rivende udvikling de seneste mange år, men betalingen af fakturaer mellem virksomheder og deres kunder har fortsat holdt sig til simple konto til konto-overførsler. Det er besværligt for virksomhederne, der har udfordringer med at matche betalingerne til de rette fakturaer, fordi kunderne ofte glemmer betalingsreferencer m.m.

Med Dineros og Yourpays fælles fokus på innovative løsninger har vi sammen skabt en løsning, der sætter betalinger på autopilot.  

Derfor har Dinero-brugere nu fået mulighed for at tilføje kortbetaling som betalingsmulighed direkte på den sendte faktura. Samtidigt bliver alt omkring betalingen bogført automatisk – lige fra kundens betaling til udbetalingen på virksomhedens konto; inkl. valutadifferencer og gebyrer. 

Det har altså aldrig været lettere at modtage sine penge!  

Det siger Dinero om samarbejdet

“I vores jagt på en passende partner stødte vi på Yourpay – og endelig lykkedes det os at finde en partner, der havde samme holdning til betalinger, som vi har til regnskab: Det skal være let at forstå, og alle skal kunne være med.

Yourpays produkt tiltaler os, fordi det er gennemskueligt, da Yourpay både fungerer som gateway og indløser. Samtidigt opererer de med en flat-rate løsning uden abonnementer og svingende gebyrer – kunden betaler et fast gebyr pr. betaling. Alt i alt har vi sammen lettet hverdagen for både virksomhederne og deres kunder, og de fremtidige muligheder er mange – dem glæder vi os til at udforske.”

Jannik Lindenstrøm
Integrations- og revisoransvarlig hos Dinero

Automatisk bogføring

Yourpay står bag teknologi, der gør det muligt, at posteringerne på alle ordrer bogføres i kundens Dinero-regnskab – automatisk. Det sker gennem Yourpays Online Gateway eller point of sale betalingsterminal. I praksis betyder det, at virksomheden slipper for flere timers manuelt tastearbejde. 

Fakturabetaling

Med Yourpays EasyCollect-teknologi til at udsende betalingslinket i fakturabetalingen kræver det blot få klik at udsende en SMS eller e-mail. Kunden kan nemt betale uden brug af netbank, NemID m.v. Det øger tilgængeligheden for forbrugerne, og så er det ressourcebesparende for virksomheden. 

Om Dinero

Hos Dinero arbejder vi for at gøre regnskab tilgængeligt for alle. De gængse regnskabs- og fradragsregler samt en unik bogføringsassistent er indbygget i vores regnskabsprogram, så du ikke selv behøver at kende til dem. Derudover har vi en live bogholdersupport, som er åben fra kl. 9-22 – 365 dage om året. 

Dinero bruges af flere end 55.000 kunder, der slipper for regnskabsbøvl og kan bruge tiden på deres forretning og idé.  

Nemt og Gratis Regnskabsprogram - Dinero Regnskabsprogram
dinero logo
yourpay partner logo

Yourpay er en førende payment facilitator med indløsning og gateway i én. Vi leverer en komplet betalingsløsning til attraktive priser, så virksomheder let kan tage imod betalinger via vores Online Gateway, Subscription platform, Point Of Sale (POS) og Fakturaopkrævning. Gennem stærke partnerskaber udvikler vi hele tiden vores forretning med banebrydende og innovative tiltag, så vi kan tilbyde vores kunder innovative betalingsløsninger, der effektiviserer og tilfører forretningsmæssig værdi.

5/5
Luk menu
×
×

Kurv