Er det slut med kontanter?

Danmark er et af de steder, hvor vi er flinkest til at svinge kortet. Hvad end det er på nettet eller i fysiske forretninger. Faktisk, så er vi så flinke, at vi er nogle af de bedste i Europa og næsten to tredjedele af alle transaktioner foretages med et kort af den ene eller den anden slags.
Men kan man så dermed konkludere, at det snart er slut med kontanterne? Det er ikke så nemt at give et ensidigt ja til – eller nej for den sags skyld.

Du må ikke nægte kongens mønt

Det er ikke lovligt, at nægte at modtage kontanter i almindelige forretningstider. Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, men der meget stramme retningslinjer for, hvornår man må sige nej.

  • Undtagelsen ved fjernsalg og selvbetjening. Så, hvis du har en webshop eller sælger via telefonen, så må du gerne sige nej tak til, at kunderne kommer med sparegrisen.
  • Undtagelsen for røveriudsatte områder. Hvis du bor i et område, hvor Erhvervsministeriet har vurderet, at naboerne har lidt svært ved at kende forskel på dit og mit, kan du nægte det i bestemte tidsrum. Du skal blot lige huske, at give besked om at du gør det.
  • Undtagelsen, når du har fået dispensation. Hvis du spørger pænt og opfylder alle kravene, kan du muligvis godt få lov. Men du skal have de tunge argumenter frem.

Overholder du ikke reglerne, kan du i værste fald straffes med bøde. Så det hurtige svar på vores indledende spørgsmål, må så være; nej, det er ikke slut med kontanter.

Eller er det?

Der faldt 10’øren

Der er flere forskere, der peger mod at Danmark vil være kontantløs fra 2025. Ikke nok med at det er omkostningsfuldt at trykke og præge nye kontanter, så ser det også ud til, at omkostningerne ved de digitale transaktioner er blevet lavere end de kontante. Betalingsrådet fremlagde i 2019 en analyse, der konkluderer, at de gennemsnitlige samfundsøkonomiske udgifter til kontantbetalinger ligger helt op mod 4,50 kr., hvorimod betalinger med visse typer kort ligger mellem 2,40 og 4,10 kr. . Beregningerne er foretaget ud fra en række parametre med både variable og faste omkostninger, blandt andet herunder tiden for betalingen og prisen på teknisk udstyr.

Et andet tiltag i kampen mod kontanterne er fjernelsen af 1000-krone sedlen fra nogle af landets banker. Her har man besluttet, at i forlængelse af fjernelsen af 500-Eurosedlen, skulle vores ”tusse” også gå al kødets gang. Argumentet herfor er, at det skulle bruges som et led i bekæmpelsen af hvidvaskning og terrorbekæmpelse. Det skulle altså blive sværere for de kriminelle at distribuere kontanter, hvis mængden af kontanter blev fordoblet. Nationalbanken har dog endnu ikke fulgt med på denne bølge, og sender stadig den røde seddel til trykkeriet og i distribution.

Hvem bruger kontanter?

Men betyder det så, at det efterhånden kun er kriminelle, børn og ældre der bruger kontanter? Ja, noget kunne tyde på det. Og skal man se nøgternt på det, kan man måske se det lidt på denne måde:

De kriminelle; der er historisk bevis for, at der ikke findes mennesker, der er mere ressourcefulde end kriminelle. Ligegyldigt hvilke forhindringer man smider i deres retning for at stoppe deres ulovlige handlinger, så finder de lynhurtigt en ny, og muligvis bedre, metode. Så måske røverne i fremtiden vil droppe pistolerne og de oversavede haglgeværer og i stedet true de stakkels kassedamer med den nyeste MacBook Pro og et USB-kabel.

Børn; dette segment har ingen juridiske rettigheder, når det drejer sig om at erhverve eller anvende et kreditkort uden forældregodkendelse. Dette burde give dem en naturlig begrænsning, men bankerne har også fundet på løsninger hertil, med kreditkort og apps til betalinger – med en aldersbegrænsning helt ned til 7 år.

De ældre; kontanter er hvad de ældre er vokset op med, og teknologi var noget man skulle være forsigtig med. Men generationer forsvinder langsomt og selv de ældre bliver mere og mere fortrolige med it.    

Så, måske har de økonomiske vismænd ret, når de mener, at vi vil være et kontantløs land i 2025. Men det bliver umådelig svært fremover at sige, ”der faldt 10-øren”.

Eller vil det?

Kontant afregning

Der er ikke nogen, der med sikkerhed kan spå om fremtiden, men tendenserne viser en tydelig retning. Vi bliver mere og mere kontantløse. Selv de hjemløse er begyndt at mærke problematikken, og det er nu muligt at betale for hjemløseavisen ”Hus Forbi” med MobilePay. Det samme gælder for Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, når der samles ind til de gode formål. Så, der er ikke længere nogen undskyldning, for ikke at lette den dårlige samvittighed.

Måske er det ikke muligt at blive helt fri for kontanter, men næsten, og spørgsmålet er også, om det er det vi vil? De mest hardcore sortseere vil fremsætte argumentet om, at skulle det værste af det værste ske, og internettet gik (ja, ja, jeg er klar over det grænser sig til utopi), så vil der ikke være nogen møntfod at handle med. Men så må vi vel bare finde en anden form for vareudveksling. Ligesom vikingerne, måske?

Et andet argument er, at vi efterlader os selv langt mere sårbare for angreb. Et argument der måske er en anelse mere substans i. Spørgsmålet i dette argument er, om det så er så meget anderledes end det altid har været? Spekulationer i forskellige valuta har alle dage været brugt i kold krigsførelse og både regeringer, EU og andre myndigheder gør alt hvad de kan, for at bekæmpe denne slags.  Med internethandel lader vi også en dør stå på klem for eventuelle hackere, der vil stjæle vores virtuelle penge. Men hvor meget værre er det, end at blive truet på livet for ussel mammon, blot fordi man har valgt en karriere med kundekontakt?

Ikke mere for den 25-øre

Skulle den danske krone blive taget af markedet, vil den danske forbruger blive fuldkommen prisgivet de danske banker. Banker, hvor der efterhånden er gebyrer på alt. Selv det at overføre penge mellem egne konti – med mindre du i forvejen allerede har penge og nyder titlen ”pluskunde”.  Bankerne har allerede mulighed for at spærre kort ved mistanke om misbrug og med alle de oplysninger om vores forbrugsvaner, hvad kunne det næste skridt så blive? Enkelte vil gå så langt at sige, at det er vejen til total overvågning og borgerkontrol, andre vil sige at det er det næste skridt i evolutionen.

Men hvad har det af konsekvenser, hvis vi ikke har kontanter? Er værdien af en krone sværere at vurdere for en person, som altid kun har set den som en række pixels på en skærm end for en, som har holdt den i sin hånd? Eller bliver økonomien, og dermed kontantbeholdningen, nemmere at administrere, da man hele tiden skal holde øje? Og bliver det nemmere for det offentlige, at kunne holde øje med det lovlydige borgere, når de følger de digitale fodspor?

Måske er det individuelt fra person til person. En ting kan vi dog hurtigt blive enige om, og det er, at tiden vil vise hvad fremtiden bringer. En floskel, ja, men stadig sand.