Partner Manager til Danmark

Yourpay er en af de hastigst vækstende FinTechs i Danmark – NU er det din chance for at komme med på holdet …

Yourpay er en udfordrer indenfor betalingstjenester, og arbejder innovativt, udfordrende og seriøst med håndtering af betaling for tusindvis af virksomheder.

Vi er et lille team som arbejder med høj hastighed – både for forretningen, men også udviklingen af hver enkelt medarbejder.

Det – mener vi – er essentielt for at skabe en successfuld virksomhed i et voksende og omstillingsparat marked.

 

Yourpay søger en ambitiøs Partner Account Manager til kontoret i København eller Middelfart!

 

Har du, hvad der skal til for at rekruttere nye partnere samt videreudvikle eksisterende partnere?

Bliver du drevet af ambitiøse målsætninger og personlig udvikling? Og er du klar til at arbejde for en af danmarks mest succesfulde Fintechs inden for betalingsformidling?

 

STILLINGEN
Som Partner Account Manager er dit hovedfokus, at rekruttere og udvikle vores partnere for derigennem at finde nye salgsmuligheder på det danske marked.
Det kræver et højt energiniveau, og du skal have kendskab til og interesse for løsningssalg samt forretningsudvikling.
Du vil være med til at ændre den måde, danske såvel internationale virksomheder arbejder med betalinger, ved at tilbyde innovative løsninger indenfor betalingsformidling sammen med dine partnere.

Vi har en god track record for at du bliver anerkendt som en ekspert på området, og du vil være med til at sparre og udvikle dine partners forretning samt rådgive omkring slutkundens behov og fordele.

Du vil blive en del af vores danske salgsteam, og sammen med andre kollegaer får du mulighed for at tilbyde de mest innovative og teknologiske løsninger, der findes på markedet.

 

RESULTATOMRÅDER
Som Partner Account Manager får du ansvaret for at videreudvikle og drive salg til en række nye og eksisterende kunder og sammen med dem skal du sikre, at de tilbudte løsninger giver en konkurrencemæssig fordel på kundens marked. Du skal være partnerens advisor og være deres garant for, at kunden får det fulde fokus fra Yourpay. Herudover vil du skulle sikre en kontinuerlig opdatering og opfølgning på projekter, investeringer og kundesager.

 

KVALIFIKATIONER & KOMPETENCER
• 4-5 års erfaring med B2B salg løsningssalg
• Gerne erfaring med forretningsudvikling men dog stadig med et salgsbudget
• Kendskab til betalingstjenester er en fordel men IKKE en forudsætning
• Bopæl i Københavnsområdet eller Middelfart (arbejdssted Høje Taastrup / Middelfart)

 

PERSONLIG INDSTILLING
• Højt drive med et stort hunter-gen
• En selvmotiverende ”Yes, we can”-tilgang og viljen til at vinde

 

YOURPAY SOM ARBEJDSPLADS
Yourpay er en vækstende virksomhed, med en handlestærk virksomhedsprofil, som vi værner om dagligt.

Vi har en fri, uformel og humoristisk tone som grundlag for en seriøs og professionel opgaveløsning. Yourpay er kendetegnet ved at have et socialt ansvarligt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø. Vi tilbyder blandt andet vores medarbejdere en konkurrencedygtig løn og bonusordning.

 

Send din ansøgning på nedenstående formular.

 

Sidste ansøgningsfrist 31. september 2018 (bemærk – udvælgelse og invitation til interview foretages løbende).