Yourpay og Kiva

Yourpay støtter iværksætteri og virksomhedsvækst for de mennesker, der har allermest brug for det.

Hvorfor støtter vi Kiva?

I Yourpay er vi stolte over at støtte iværksætteriet lokalt – der hvor der er allermest brug for det. Vi støtter gennem Kiva, en international nonprofit organisation, som hjælper fattige til at få mikrolån via crowdfunding, så de kan starte deres eget iværksætteri op eller styrke deres virksomhed.

Låntagerne bor i lande, hvor man ikke udelukkende starter en forretning for at realisere sig selv eller en drøm. Det er et spørgsmål om at tjene penge til at forsørge sig selv og sin familie.

Nytænkning, udvikling og vækst er nøgleord hos Yourpay. Derfor ligger det os nært netop at støtte denne sag.

CSR Kiva historie

Hvad er Kiva?

Kiva gør det muligt for folk i fattigere lande at komme i kontakt med både virksomheder og privatpersoner, som kan støtte med selvvalgte mikrolån.

På den måde kan mennesker i fx Afrika selv starte en forretning og dermed forsørge sig selv og sin familie. Kiva har hjulpet ca. 3,4 millioner låntagere i mere end 78 lande.

Hvordan fungerer det?

Gennem en række partnerskaber med lokale aktører og en større gruppe af långivere støtter Yourpay mennesker i fx Kenya under de forhold og forudsætninger, der er lokalt.

Vi bidrager til, at en skare af iværksættere kan opstarte virksomheder eller videreudvikle deres eksisterende forretning. Det er med til at sikre deres overlevelse og drive en fremtidssikret virksomhed.

Det gør en forskel

Nogle af iværksætterne kontakter os for at fortælle om deres forretning og deres succeshistorier. Som læser bliver man både glad og varm inden i, når man kan læse, at det vi støtter med gør en enorm forskel for folk. Det er de ting, som vi andre tager forgivet hver eneste dag fx tag over hovedet og mad på bordet.

Salims historie
Salim bor i Kenya, som har 49 millioner indbyggere og har tidligere været påvirket af krig og undertrykkelse. Landet blev først selvstændigt i1964. Salim bor til leje i et hus i Kenya, hvor han har elektricitet, men ikke vand. Han har en kopi-virksomhed, hvor han kopier af billeder og tekster for sine kunder. Den største udfordring for hans forretning er sæsonudsving – der er færre efterspørgsler på kopiering af dokumenter, når skolerne og universiteterne er lukket.

Med de 10.000 KES (ca. 650 DKK) som Yourpay har været med til at støtte Salim med, har han købt nyt printerpapir. Med det kan han også tilbyde andre former for kopiering og dermed nå ud til en ny kundegruppe, så han ikke er afhængig af sæsonen.
Vil du også gøre en forskel – www.kiva.org