Kortgebyr, transaktionsgebyr og indløsningsaftale

Det kan være svært at holde rede på alle termerne, når man skal tage imod digitale penge.  Hvad er for eksempel forskellen på et kortgebyr og et transaktionsgebyr? Og hvorfor skal man have en indløsningsaftale?

De fleste har en ide om, hvad der er hvad, men nogle gange kan det være rart, at få sat det enkelt op. Så, hvad end du er ekspert, lige skal have det genopfrisket eller intet ved om det, kan du finde svaret i dette indlæg.

Kortgebyr, transaktionsgebyr og indløsningsaftale

Kortgebyr

Et kortgebyr er det gebyr, som er pålagt ved en transaktion foretaget med et kort, men har mange flere facetter end dette. Et kortgebyr kan være pålagt både forretningen og kortholderen, men bliver pålagt af forskellige årsager.

Når en forbruger har et kort og vælger at bruge det til at betale for en vare eller en ydelse, er der mange parter i spil. Der er en bank, en indløser og en forretning og alle har en funktion at udføre, og derfor skal der betales et kortgebyr. Det beløb, som virksomheden betaler, er det samlede gebyr, som hele kæden trækker.

Før i tiden var det muligt, som virksomhed, at lægge noget af det gebyr over på kortholderen, hvis dette var et firmakort. Det såkaldte Surcharge. Dette er kun delvist muligt i dag og kun på danske firmakort og på udenlandske, ikke-EU kort.

Men der er også et årligt kortgebyr involveret, hvis du blot har et kort. Ofte har bankerne en bestemt sats, som du som kortholder betaler, når du får et kort. Et gebyr, som du betaler én gang om året og størrelsen vil ofte være afhængig af, hvilken type kunde du er. Hvad end det er et Visakort, Master Card, Diners eller noget helt andet. Det er en god idé at holde øje med og kan nemt være en pris, som du som kortholder kan forhandle om.  Det er muligt du ikke synes 200 kr. om året er mange penge, men hvis du har mere end ét kort, kan dette nemt løbe op. Så se dig for, inden du siger ja til endnu et Visa kort.

Korttyper

De fleste danskere er vokset op med at sige, at de har et Dankort. Det er i dag både rigtigt og forkert. De fleste danskere har i dag et VisaDankort (et såkaldt co-branded kort), men er faktisk ikke klar over det. Det betyder, at kortet reelt set er delt mellem Visa og Dankort og alt afhængig af, hvor du bruger dit kort, er det forskellige dele af kortet der bliver taget i brug. Tager du dit VisaDankort med til udlandet, er det Visa-delen der anvendes, da et Dankort kun kan anvendes i Danmark (bortset fra enkelte grænsehandler). Bruger du kortet herhjemme i en kortterminal fra Nets, er det formentlig Dankort-delen der bliver brugt. Jeg skriver ”formentlig”, da det helt afhænger af, hvilken type indløsningsaftale ejeren af terminalen har. Nogle gange, kan du i bunden af kvitteringen se, hvilken del af dit kort der er blevet anvendt. Her vil det fremgå om det er Dankort eller kreditkort/Visa.

Der er kun ca. 4% rene Dankort tilbage på det danske marked, ifølge Danmarks Statistik og mange banker vælger ikke længere at udstede dem, da det ikke er rentabelt for dem.

Transaktionsgebyr

Et transaktionsgebyr dækker over, som ordet siger, et gebyr der opkræves, når en vare eller ydelse bliver udvekslet. Det er altså ikke et gebyr på varen, men et gebyr på udvekslingen af penge. Det gælder både for kontanter, kort, Bitcoins eller andet.

Når der bliver handlet med digitale penge, kan der i nogle tilfælde være opkrævning af både transaktionsgebyr og kortgebyr – for eksempel, som det er tilfældet med MobilePay. Transaktionsgebyret vil oftest være et fast beløb, mens kortgebyret oftest vil være afhængigt af beløbets størrelse. Modtager man for eksempel 100 kr. for en vare, som forretningsejer, og har en indløsningsaftale på kortgebyr på 1,35% og et transaktionsgebyr på 1 kr., ser regnestykket således ud:

Modtaget beløb: 100 kr.

Kortgebyr: 1,35 kr.

Transaktionsgebyr: 1 kr.

Du modtager reelt: 97,65 kr.

Er der forskel på, hvordan pengene modtages?

Hos nogle indløsere kan der være forskel, ja. Der kan være forskellige satser på, om du modtager med chip, magnetstribe eller kontaktløs, eller om det er et debit- eller kreditkort og om de er danske eller udenlandske. Det kan være ofte være en jungle, at skulle forstå, hvad man betaler for og hvornår. Der kan være forskellige udbetalingsdage til forskellige korttyper og det kan væres vanskeligt at gennemskue, hvornår man skal modtage pengene og hvilket beløb. Det er blandt andet én af de ting, som vi hos Yourpay har ændret på. Du betaler det samme kortgebyr, på alle transaktioner, uanset betalingsmetode og hvilken type kort, der er anvendt. Og du får pengene udbetalt, efter det antal dage, som der er aftalt. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi opkræver kan du se vores priser her.

Indløsningsaftale

En indløsningsaftale er en aftale der indgås mellem en virksomhed, som ønsker at kunne modtage kortbetalinger, og en finansiel institution, som skal varetage overførslen fra kortholder til virksomheden. Det er den simple forklaring. Der er mange flere led, men det er et helt blogindlæg for sig selv, som jeg selvfølgelig nok skal skrive.

I en indløsningsaftale indgår de korttyper og satser, som indløseren opkræver på vegne af virksomheden. Disse aftaler kan være meget forskellige og afhænger ofte af, hvilken indløser der er tale om. I Danmark er der meget få indløsere, og de fleste er afhængig af Nets. Yourpay er den eneste uafhængige indløser i Norden og derfor har vi mulighed for, at give vores kunder helt særskilte og favorable priser og produkter.

Hvad skal du være opmærksom på, når du skal have en indløsningsaftale?

Din forretningsform er det vigtigste element, når du skal have en indløsningsaftale. Her er nogle af de vigtigste spørgsmål du bør stille dig selv:

  1. Hvem er dine kunder? Sælger du primært til det danske marked, eller eksporterer du også?
  2. Hvilke platforme ønsker du at sælge fra? Webshop? Fysisk forretning? Kun med faktura?
  3. Lav research og spørg dig selv: hvad er den reelle pris du betaler, hvis du modtager 100 kr.?
  4. Er du villig til at binde dig til et abonnement? Og hvis ja, hvor lang tid er dit maksimum?

Har du en forretning, skal du gøre op med dig selv, hvilke typer kort, som du ønsker at modtage. Er det for eksempel vigtigt for dig, at kunne modtage rene Dankort, er du nødsaget til at have en aftale med en indløser, som også har en aftale med Nets. Er det derimod vigtigere for dig, at kunne modtage udenlandske kort, kan du vælge en næsten hvilken som helst indløser.

Hvis du derimod har en fysisk forretning, kan det være en fordel at vælge en samlet indløser, som også tilbyder terminaler. Ellers kan du ende op med, at skulle have flere indløsningsaftaler, og så kan overblikket hurtigt forsvinde.

Som med al god forretning, er det en god ide at lave en masse grundarbejde. Find ud af hvad der virker for dig og din forretning.