Den digitale finansverden – kampen mellem kryptovaluta og den almindelig valuta

Skal vi to ikke først lige blive enige om, hvad kryptovaluta er? Så starter vi nemlig på den samme side og kan tage udgangspunkt i det.

Kryptovaluta er en digitalt manufaktureret valuta, der startede i 2009 af Satoshi Nakamoto. Den første på markedet hed Bitcoin, men har senere fået følge af et utal af andre. Herunder Ethereum, Altcoin og Ripple. Den kan handles og sælges på samme vilkår som alle andre varer, men er ikke bundet af banker, regeringer eller andre myndigheder. De er baseret på blockchains og har dermed en langt højere grad af transparens end en alle andre valuta.

Når alt det så er sagt, så er det en valuta som er mere ustabil end noget som helst andet når det gælder kurser. Der er rigtig mange der har tjent uhyre summer på spekulationer i disse valutaer og tilsvarende mange der har tabt. Men faktum er dog, at de er blevet så meget værd, at der i 2018 blev afholdt et G20 møde for finansministre og topfolk fra nationalbanker fra verdens 20 største økonomier. Man blev ikke enige om noget, andet end at man opfordrede til regulatoriske enheder, der skulle holde et vågent øje med kryptovaluterne og deres mulige risici.

Bitcoins

Blockchains

Når Nationalbanken udsteder de gode danske kroner står de bag deres produkt og udsteder garantier grundet deres monopol. Sådan forholder det sig ikke med de digitale valutaer og det er en af de største årsager til de voldsomme svingninger. Når der råbes vagt i gevær og spekulationer om mulige styrtdyk i kurserne bliver tilkendegivet, farer spekulanterne til tasterne og skynder sig at sælge – og det samme gør sig gældende den anden vej.

Måden det fungerer på er, at ved enhver transaktion i et blockchain-netværk skal transaktionerne verificeres af over halvdelen af resten af netværket ved at de gemmer information om overførslen. Nye transaktioner sendes på bestemte tidspunkter til en blok bestående af andre transaktioner; deraf navnet blockchain. En blockchain består dermed af en række transaktioner, der er bevidnet af størstedelen af netværket.

National kryptovaluta

Flere og flere lande går med tanken om at oprette sin egen nationale kryptovaluta. Selv i Danmark er der virksomheder der er gået i gang med at designe eKronen. Tanken er, at man vil forsøge at binde den op på den danske valutakurs for at sikre en stabilitet, men den Nationalbanken har dog endnu ikke helt bidt sig fast i ideen. Det endda på trods af de mange fordele der kunne være ved det. For eksempel kunne man automatisk låse en del af transaktionerne til at betale skat med og man kunne i langt højere grad begrænse mulighederne for hvidvaskning, sort arbejde og finansiering af sort arbejde.

National kryptovaluta

Udfordringer for den nationale kryptovaluta er der dog også nogle af. Den umiddelbare er naturligvis muligheden for, at folk i langt højere grad vil benytte sig af de digitale penge end at have en konto stående i de kommercielle banker. Det betyder, at Nationalbanken vil stå som garant for valutaen og sker dette alt for hurtigt vil det skabe et større likviditetschok. Med andre ord, ville bankerne gå konkurs på stribe.

Den anden nok mere ubehagelige problematik er den manglende forbrugerbeskyttelse, både når det gælder manglende erstatninger og hæftninger ved tab. For ikke at tale om ulempen ved det transparente blockchain system, der giver et direkte indblik i private borgeres forbrug og adfærd Men det er ikke en grøn og bæredygtig valuta selv om den er digital. Den lange verifikationsproces gør, at strømforbruget bliver energitungt og en enkelt transaktion udleder 416 kg CO2. Det er det samme som 500.000 VISA overførsler.

Flere reguleringer, be’ om

Dampen er gået lidt af nyheden om kryptovalutaerne, men ikke desto mindre er de kommet for at blive. Ja, kurserne er blevet noget mere stabile end de var for blot et par år siden og de bliver købt og solgt på daglig basis. Der er endog forretninger der accepterer dem som betalingsmiddel – også her i Danmark. Men det store gennembrud venter stadig.

Dette er nok til dels på grund af de manglende regulativer. I FinTech branchen bliver der i stigende grad efterspurgt forbruger- og investorbeskyttelse, men noget tyder på, at når det er på plads, så bliver de gode gamle banker overtaget af de innovative og nytænkende FinTech’ere. I mellemtiden har Finanstilsynet sat sandkasser op, hvor fintech virksomheder kan afprøve nye finansielle ydelser og udvikle best practise.

Er det godt nok uden ?

Det er altid godt med valgmuligheder. Hos Yourpay tilbyder vi en lang række services til små priser, men ville det kunne lade sig gøre, hvis vi også tilbød handel med kryptovaluta? Det tror vi bestemt. Men indtil videre er der en masse rigtig fine alternativer, som for eksempel MobilePay, GooglePay, ApplePay og andet, hvis man ikke lige ønsker at have kortet op af lommen.