Fejlkoder på betalinger (Response)

Fejlkoder på betalinger (Response)

Hvis du modtager callbacks fra dine betalinger til din egen server, har du mulighed for at se hvilken fejl der eventuelt opstår ved kortbetaling. 

Vi har samlet en liste over sådanne fejlkoder og hvad de betyder, som du kan se nedenfor. 

Hvis du sidder som udvikler af webshops og hjemmesider, kan du finde en guide til opsætning af betalingsvindue ved hjælp af vores API her.

Limit_exceeded

Det betyder, at betalingen på kundens kort overstiger den månedlige eller daglige begrænsning og der er derfor ikke dækning på kortet. 

CVC does not match

Denne fejlkode betyder, at den indtastede CVC kode fra betalingskortet ikke stemmer overens med resten af kortoplysninger.

Card_expired

Det betyder, at kundens kort er udløbet og kunden skal derfor kontakte sin bank for at få udstedt et nyt betalingskort. 

Expiry date does not match

Det betyder, at den indtastede udløbsdato ikke stemmer overens med kortnummeret. 

Dancard

Det betyder, at kunden har forsøgt at betale med et rent Dankort. Eftersom Yourpay ikke understøtter muligheden for at betale med rent Dankort, vil der komme en fejlkode på dette. 

Pickup_card

Det betyder, at kundens kort er blevet meldt mistet eller stjålet. Hvis du har muligheden for fysisk at samle kortet op (kun i butik), skal du beholde det og kontakte kundens bank.
Her er en række fejlkoder, som betyder det samme:

  • Security Violation
  • Special Pickup
  • Hot Card
  • Pickup

Transaction declined by authorization system

Det betyder, at enten kundens bank eller vores sikkerhedssystem har afvist transaktionen uden videre. 

Transaction declined by processor

Fejlkoden betyder, at kundens bank har afvist transaktionen uden yderligere beskrivelse. Dette kan ske, fordi kunden ikke har nok penge på kortet, kortet er blevet spærret eller af en anden årsag, som banken ikke oplyse om. 

Transaction could not be verified

Denne fejlkode kan opstå, hvis der er en teknisk fejl eller hvis betalingsfelterne ikke er udfyldt korrekt.

Do not honour

Dette betyder, at kundens bank har afvist betalingen uden videre begrundelse. Kunden skal derfor kontakte sin bank for ydereligere information. 

Exceeds PIN Retry

Pin koden er blevet tastet forkert 3 gange og kortet er derfor blevet lukket. Kortholder skal kontakte sin bank.

System Malfunction

De indtastede oplysninger er korrekte, men der skete en kommunikationsfejl i systemet. Vent derfor 5 minutter og forsøg at gennemfør betalingen igen.
Her er en række fejlkoder, som betyder det samme:

  • Issuer not Available
  • Refer to card issuer

Fandt du ikke svar på det du søgte?

Was this article helpful?
Dislike0
Views: 256