fbpx

Kan jeg bruge kørekort app som legitimation?

Når du opretter en konto hos Yourpay skal vores onboarding og compliance team verificere jeres aftale, før vi kan udbetale penge til jer. I den forbindelse skal I som virksomhed indsende ID på alle reelle ejere af virksomheden. I kan læse mere om den proces her

Det ID, som der skal indsendes er sygesikringsbevis samt billedlegitimation. Det betyder altså pas eller kørekort. 

I forbindelse med lanceringen af kørekorts appen eller det digitale kørekort, kan et skærmbillede fra appen også bruges som gyldig legitimation. 

Hvad er det digitale kørekort?

Kørekort-appen er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet, Transport- og Boligministeriet, Justitsministeriet og Færdselsstyrelsen. Læs mere om appen her.

Det digitale kørekort, eller kørekort appen er et supplement til det fysiske kørekort. Det betyder, at er et frivilligt tilbud, som fungerer som et gyldigt kørekort indefor Danmarks grænser. 

Dog skal du fortsat beholde dit fysiske kort, da det ikke er gældende i udlandet. 

Det kørekort, som du finder i appen kan bruges som: 

  • Dokumentation på at du har et kørekort, når du kører bil i Danmark
  • Legitimation og ID-bevis de steder hvor du normalt skal fremvise billed legitimation

Det er stadig dit ansvar at kunne fremvise et gyldigt digitalt kørekort gennem appen, hvis du bliver bedt om det. Det betyder, at hvis din telefon løber tør for strøm eller er gået i stykker, så kan du stadig få en bøde for ikke at kunne fremvise kørekortet. 

Kørekort-app

Sådan får du appen

Kørekort appen kan bruges på både Android og iOS, så du kan downlode den både fra App Store og Google Play. 

For at kunne gøre brug af appen som digitalt kørekort, skal du have et gyldigt dansk kørekort. Derudover skal du bruge et NemID og et gyldigt dansk pas. Disse skal du bruge for at oprette dit digitale kørekort i appen. 

Appen som ID hos Yourpay

Hvis du vil bruge appen som billed legitimation, når du skal have din Yourpay aftale verificeret, så skal du bare tage et skærmbillede af dit digitale kørekort og uploade i din Yourpay admin. Læs mere om gyldig legitimation her.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke redigerer eller manipulerer med skærmbilledet inden du sender det afsted. Det betyder altså, at du ikke må sætte et filter på, overstrege noget eller fjerne elementer af skærmbilledet. Derudover skal det selvfølgelig være gyldigt, teksten være læselig, billedet må ikke være sort/hvid, og oplysningerne skal stemme overens med CVR. 

Was this article helpful?
Dislike 0
Views: 30

Fandt du ikke svar på det du søgte?