fbpx

Modtag flere valuta med Yourpay

Tager du imod flere valuta i din webshop, eller når dine kunder betaler fakturaer med kortbetaling?

Det er slet ikke noget problem med Yourpay, for hos os, kan du tage imod betalinger på de mest gængse valuta. Du kan se, hvilke valuta du kan tage imod her

Når du tager imod udenlandsk valuta gennem Yourpay kan du enten få udbetalinger i den valuta, som betalingen er opkrævet i, eller du kan få pengene konverteret til danske kroner.

Vær opmærksom på, at din konto som udgangspunkt kun er sat op til at modtage DKK. Hvis du ønsker at tage imod betalinger i anden valuta end DKK, skal du kontakte vores support, så sidder de klar til at sætte det op. 

flere valuta

Udbetaling af valuta

Hvis du eksempelvis opkræver betalinger i Euro, enten på din webshop eller via fakturabetalinger, kan du også sagtens få dine udbetalinger i Euro. 

For at kunne få udbetalt dine penge i Euro, skal du have koblet en valutakonto, eller international bankkonto på din aftale hos Yourpay. Det er ikke muligt at modtage anden valuta end DKK på en almindelig dansk bankkonto. 

Når du skal tilkoble en valutakonto, skal vi bruge dit IBAN nummer og SWIFT kode. Disse kan du få oplyst af din bank. 

Vær opmærksom på, at der ved udbetaling til en valutakonto er et minimumsbeløb for udbetaling, afhængig af valutaen. Det betyder, at der eksempelvis ikke laves udbetalinger på mindre end 300 EUR eller 300 USD. 

Derudover vil udbetalingerne til en international konto også blive pålagt et udbetalingsgebyr af hhv. Yourpays og din egen bank. Du kan læse mere om udbetaling til internationale konti her

Fra vi udbetaler beløbet går der typisk 3-5 hverdage før du kan se overførslen på din konto.

Modtager du flere valutaer, som du ønsker udbetalt på forskellige konti, har vi naturligvis brug for IBAN/SWIFT på hver konto.

Konvertering til DKK

Hvis du ikke har koblet en international bankkonto til din konto hos Yourpay, kan vi ikke udbetale andre valuta end DKK. Det betyder, at dine betalinger i anden valuta end danske kroner automatisk bliver konverteret. Du har samtidigt også mulighed for at få konverteret dine udbetalinger til andre valuta, hvis du ønsker det. 

Når vi konverterer valuta i forbindelse med dine udbetalinger, så konverteres de efter Spar Nords kurser, som følger kurserne hos Thomson Reuters, minus 66 basispoint. 1 basispoint svarer til 0,01% og fratrækkes den pågældende kurs. 

Eksempelvis betyder det, at hvis den gældende kurs for EUR er 7,43 vil dine betalinger blive konverteret til en kurs, der hedder 7,38 (7,42-0,66%). 

Kurserne bliver dagligt aflæst kl. 14:30, hvilket betyder at konverteringen sker i henhold til kursen gældende på dét tidspunkt. 

Brug for hjælp?

Gratis support ikon

Har du spørgsmål til denne artikel, eller skal vi hjælpe dig med at sætte din konto op til at modtage andre valuta end DKK? 

Du er altid velkommen til at kontakte vores support team, så sidder vi klar til at hjælpe dig med at få sat din konto rigtigt op. 

Du kan kontakte supporten på tlf. 70 555 678 eller på support@yourpay.io.

Was this article helpful?
Dislike 0
Views: 372

Fandt du ikke svar på det du søgte?