fbpx

Få AMEX med Yourpay

American Express eller AMEX er et betalingskort fra USA. Firmaet, der går helt tilbage til 1870’erne introducerede de første former for kredit kort allerede i 1958. 

AMEX kortet er i dag et meget brugt betalingskort, særligt i udlandet. Har du derfor mange udenlandske, måske endda særligt amerikanske kunder, kan du løbe ind i, at de gerne vil betale med deres American Express kort. 

American-Express-logo

Sådan kobles det på din aftale

Du kan gennem en lang række betalingsudbydere modtage betalinger fra kunder med AMEX kort, herunder blandt andet gennem os hos Yourpay.

Når du modtager betalinger på de store kortbrands, vil vi som betalingsvirksomhed have det der hedder et Globalt Forretningsnummer for dig som virksomhed.

Hos Yourpay kan du oprette VISA og MasterCard aftaler, hvor vi administrerer det Globale Forretningsnummer.

Yourpay opretter ikke AMEX aftaler, men vi håndterer dog betalinger på kortbrandet.

Hvis du gennem en anden betalingsudbyder har oprettet en AMEX aftale, og derigennem fået et forretningsnummer (Merchant ID) til American Express, kan du oplyse dette til os og vi vil herefter anmode om at få aftalen flyttet, således vi kan gennemføre betalinger på den pågældende aftale.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du benytter Nets som udbyder på din AMEX aftale, så er det ikke muligt at koble denne på din Yourpay betalingsløsning. 

Forretningsnummeret skal sendes til support@yourpay.io 

Du vil forsat modtage udbetalinger fra din AMEX-udbyder, og Yourpay håndterer på American Express kort udelukkende behandlingen af data – og således ikke udbetalingerne.

Der kan gå op til 10 arbejdsdage fra vi igangsætter processen, og indtil opsætningen er gennemført af Yourpay.

Flere tips til kortbetalinger

Når du modtager kortbetalinger gennem Yourpay, skelner vi ikke mellem hvilken type kort der anvendes eller om om det er dansk eller udenlandsk. Dit kortgebyr er altid det samme. Dette gælder dog ikke for AMEX, da aftalen er med en anden udbyder.

Jo flere kort du modtager, des større er sandsynligheden for, at dine kunder vælger at bruge netop dig. Derfor er det en god idé at skilte med alle dine betalingsmuligheder. 

Har du brug for hjælp til at sætte logoer på dit betalingsvindue, kan du hente hjælp her i vores supportcenter. 

Du kan for eksempel læse denne artikel om hvordan du gør. Eller hvis du gerne vil vide mere om, hvorfor du skal sætte logoer på, kan du læse vores blogindlæg her.

Was this article helpful?
Dislike 0
Views: 249

Fandt du ikke svar på det du søgte?