Sådan får du en betalingsløsning hos Yourpay

Du er her:
Anslået læsetid: 2 min

Det er nemt og hurtigt at blive oprettet som kunde hos Yourpay. For at godkende din ansøgning om betalingsløsning skal vi bruge nogle oplysninger fra dig.

 

Upload info og ID via din Yourpay-konto

Når du ansøger om en betalingsløsning, modtager du en velkomstmail med loginoplysninger. Brug dem til at logge ind på din Yourpay-konto. Her skal du:

 

  • Indtaste din virksomheds CVR-nummernavn og domæne.

 

  • Indtaste dine kontooplysninger (bank, registrerings- og kontonummer), så du kan få din omsætning udbetalt.
  • Oprette alle ejere af selskabet og uploade deres ID. Det betyder, at du skal uploade en kopi af det gule sundhedskort og billed-ID (som pas eller kørekort) på alle, der ejer mindst 17 pct. af det selskab, du ansøger om betalingsløsning til. Du skal også uploade ID på selskabets direktører, hvis disse ikke er de samme som selskabets ejere.

 

Vi har brug for dokumentation på din bank og alle ejere og direktører, fordi den danske hvidvaskningslov påkræver det. Så kan vi være helt sikre på, at alle involveret i din virksomhed er, hvem de udgiver sig for at være, og at det er de rigtige mennesker, der modtager pengene.

 

Sørg for, at din webshop lever op til kravene

Din webshop skal leve op til dansk lovgivnings krav til, hvilke oplysninger, der skal være synlige på dit website. Sørg for, at denne information er tilgængelig for dine kunder:

  • Selskabsnavn, som det er angivet i CVR-registeret

 

  • CVR-nummer 
  • Selskabets adresse

 

  • Handelsbetingelser, så din kunde har mulighed for at læse vilkårene inden et køb. Betingelserne indeholder typisk oplysninger om betaling, levering, fortrydelsesret osv. Hvis du har brug for hjælp til at udforme dine handelsbetingelser, kan vi sende dig en skabelon.

 

  • Privatlivspolitik, så din kunde ved, hvilke oplysninger du indsamler, og hvad du bruger dem til. Hvis du har brug for hjælp til at udforme din privatlivspolitik, kan vi sende dig en skabelon.

 

  • Din kunde skal også kunne vælge et produkt i din webshop, tilføje det til en kurv og tage produktet med videre til betaling. På den måde er det muligt at bekræfte, at det reelt er de produkter, du sælger.

 

  

Det tager 3-5 hverdage at aktivere din konto

Når du har sørget for, at alt ovenstående er på plads, skal vi bruge 3-5 hverdage på at aktivere din konto. Der kan gå længere tid, hvis din virksomhed sælger varer eller ydelser, som Visa og MasterCard kategoriserer som højrisiko.

 

Hvis din webshop ikke er live endnu, kan vi sagtens godkende den alligevel. Alt du skal gøre er at sende os et testlink, så vi kan tjekke, at den indeholder de rigtige oplysninger. Du kan også give os et testlogin til din shop. Undervejs vil du være i kontakt med en medarbejder i vores Onboarding-team, der altid kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til processen.

 

Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål? Så sidder vi klar til at hjælpe dig. Send en mailchat med os eller ring til 70 555 678.